ELEKTRIKERNES SLAGSANG

 

 

 

Melodi: Kejseren af kinesiens land.

 

 

Lægge ledninger dagen lang,

jeg skal gi' dig med hammer og tang.

Bøje rør og huller slå

og montere kontakter på.

Lave lys og hustelefoner,

blinke lidt til andres koner,

:/: springe på stigen op og ned

det er en grusom re'lighed.  :/:

 

 

Morgenstund har guld i mund,

vi sover endnu en lille stund.

Den overmontør er gram i hu,

der er ikke kommet en mand endnu,

men efter en times tid er gået,

er der end'lig en mand på pladsen nå'et.

:/:  De kommer en time for sent, hr. montør!

Så holder vi op en time før!  :/:

 

 

Vort fag misundt af mange er,

og derfor har vi det så kært.

Vi fløjter en lystig melodi,

og aser og maser og hænger i,

og er vi besat af »arbejdsånden«,

så skrider arbejdet let fra hånden,

:/: det gi'r guld til kone og børn

og eventuelt en lille »bjørn« :/:

 

 

Fredag aften er så skøn,

da får vi jo vores ugeløn,

den bli'r brugt, det ved vi vel,

men vi har da tjent den selv,

og mandag morgen ikke vi ejer,

penge nok at få os en bajer,

:/: så ta'r vi på klods til fredag igen,

se, sådan er en elektrikersvend.  :/: