Vedtægter for Klub 37.


Indhold på denne side

§ 1 Klubbens formål og virke

§ 2 Klubbens medlemmer

§ 3 Medlemmernes kollegiale pligter

§ 4 Urafstemning

§ 5 Generalforsamling

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling

§ 7 Valg af tillidsrepræsentant

§ 8 Tillidsrepræsentantens virke

§ 9 Kontakt til afdelingen

§ 10 Klubbestyrelse

§ 11 Kontingenter

§ 12 Regnskab og revision

§ 13 Arbejdspladser

§ 14 FIU, Forbundskurser

§ 15 Mærkedage

§ 16 Klubbens opløsning


§ 1 Klubbens formål og virke

Klubbens formål er at fremme medlemmernes fælles interesser samt styrke sammenholdet og varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser.
Klubbens virke må ikke stride mod de til enhver tid gældende overenskomster mellem Dansk El-Forbund og Tekniq.

Hop til indhold på denne side


§ 2 Klub

Alle timelønnede og funktionærlignende medlemmer af Dansk EL-Forbund, ansat i elektriske afdelinger tilhørende Glenco A/S Region Øst, forpligtiges til at være medlemmer af klubben.

Medlemmer af andre LO-fagforbund, men med tilsvarende ansættelsesforhold, er forpligtiget til at være medlem af klubben.

Disse medlemmer kan med klub bestyrelsens accept fortsætte dette medlemskab.
Alle medlemmer af klubben er automatisk medlemmer i KlubGlenco.DK.

Hop til indhold på denne side


§ 3 Medlemmernes kollegiale pligter

A.
Medlemmerne er forpligtede til at gøre sig bekendt med forbunds- og afdelingslove samt gældende klubvedtægter og efterleve dem kollegialt. Ukendskab til lovene skal i intet tilfælde kunne påberåbes som grundlag for erhvervelse af rettigheder eller fritagelse for pligter over for forbundet, dets afdelinger eller klubber.

B.
Ethvert medlem af Dansk El-Forbund, som får arbejde i virksomheden, skal melde sig i deres lokalafdeling for at få udstedt arbejdskort. Et medlem der afgår fra firmaet skal senest 3 dage efter fratrædelse give Dansk El-forbund besked. ( for meget indbetalt klubkontingent, refunderes ikke)

C.
Uorganiserede skal straks indmeldes i forbundet.

D.
Ethvert medlem har pligt til at optræde kollegialt samt vise loyalitet og respekt overfor såvel den valgte klubbestyrelse som klubbens øvrige medlemmer.

E.
Medlemmerne er forpligtet til at lade enhver lønoplysning, priser og øvrige aftaler tilgå klubben.

F.
Ethvert medlem af klubben, kan ved fratrædelse fra firmaet, deltage i det først kommende klubmøde.

Hop til indhold på denne side


§ 4 Urafstemning

Den samlede medlemskreds udtrykker sig gennem en urafstemning.
Når klubbestyrelsen bringer et forslag til urafstemning, iværksættes denne øjeblikkeligt med en passende frist for stemmeafgivelse.
Ved urafstemning skal der udsendes en nøje redegørelse til hvert enkelt medlem.

Hop til indhold på denne side


§ 5 Generalforsamling

A.
Generalforsamlingen er klubbens øverste beslutningsorgan og har til opgave at beslutte rammerne for klubbens virke mellem generalforsamlingerne.

B.
Generalforsamling afholdes mindst én gang årligt ved varsling senest 14 dage forinden ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne. Sammen med indkaldelsen udsendes skriftlig beretning fra Tillids, - Sikkerhedsrepræsentant samt revideret regnskab.
Generalforsamlingens dagsorden skal mindst - én gang årligt - indeholde følgende punkter:
1. Beretning
2. Regnskab
3. Indkomne forslag
4. Valg

C.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til bestyrelsen senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Forslag til valg af bestyrelse og revisor skal indsendes senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse. Såfremt der ikke er indsendt forslag kan der opstilles direkte på generalforsamlingen.

D.
Afstemninger på generalforsamlingen finder sted ved håndsoprækning eller skriftligt, og stemmeflerhed af de afgivne stemmer er gældende. Ved stemmelighed er et forslag forkastet.
Alle valg foregår som enkeltvalg, og der kræves én mere end halvdelen af de afgivne stemmer for at blive valgt.

E.
De på en generalforsamling vedtagne vedtægter eller ændringer kan kun omstødes eller ændres på en ny generalforsamling.

Hop til indhold på denne side


§ 6 Ekstraordinær generalforsamling

A.
Ekstraordinær generalforsamling kan indvarsles af bestyrelsen eller efter krav fra en sjettedel af medlemmerne med baggrund i en konkret sag, som skriftligt skal tilsendes bestyrelsen.
Ekstraordinær generalforsamling indvarsles mindst tre dage før afholdelse ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.

B.
På den ekstraordinære generalforsamling, der er indvarslet til at behandle forslag til overenskomster, vedtagelse af opsigelse af overenskomster eller strejkeforslag, der ikke er overenskomststridige, er det lovligt at tage beslutning uden avertering af disse forslag. Bestyrelsen kan nøjes med at lade avertere, at dagsorden bekendtgøres på den ekstraordinære generalforsamling.

Hop til indhold på denne side


§ 7 Valg af tillidsrepræsentant

Tillidsrepræsentanten vælges på klubbens generalforsamling for 2 år.
Tillidsrepræsentanten vælges ved enkeltvalg, og der kræves én mere end halvdelen af de afgivne stemmer for at blive valgt.
Tillidsrepræsentanten er altid formand for klubben.

Hop til indhold på denne side


§ 8 Tillidsrepræsentantens virke

Tillidsrepræsentantens virke skal være i henhold til overenskomstmæssige bestemmelser.
Tillidsrepræsentanten skal modtage alle klager fra såvel medlemmer som arbejdsgiveren og lade disse gå videre til bestyrelsen og klubmøder.

Hop til indhold på denne side


§ 9 Kontakt til afdelingen

Tillidsrepræsentanten og klubben er forpligtet at føre tæt kontakt med afdelingen eller forbundet.

Hop til indhold på denne side


§ 10 Klubbestyrelse

A.
Ved enkeltvalg på generalforsamlingen – vælges en bestyrelsen bestående af formanden jf. § 7, kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer, 2 bestyrelsessuppleanter og to faglige revisorer. Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med sekretær og uddannelsesansvarlig.


Hvis klubben har et lærlinge- / ungdomsudvalg, jf. pkt. E., skal de repræsenteres i klubbens bestyrelse.

B.
Alle valgperioder til klubbestyrelsen er for 2 år og vælges efter følgende:
A: Tillidsrepræsentant vælges i lige år.
B: Kassereren vælges i ulige år.
C: Bestyrelsesmedlem vælges i ulige år.
D: Bestyrelsesmedlem vælges i lige år.
E: Sikkerhedsrepræsentant vælges i lige år.
F: Bestyrelsessuppleant vælges i ulige år.
G: Revisor vælges i lige år.
H: Revisorsuppleant vælges i ulige år.

C.
Såfremt firmaets medarbejdervalgte A/S bestyrelsesmedlem tillige er medlem af klubben er denne pligtig til at deltage i bestyrelsesarbejdet og bestyrelsen udvides deraf.

D.
Bestyrelsen leder klubben i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.

E.
Klubbens lærlinge vælger sin egen formand, tilrettelægger sin mødevirksomhed.
Klubbens lærlinge får sikret økonomi efter klubbestyrelsen godkendelse.

Hop til indhold på denne side


§ 11 Kontingenter

A.
Ordinært klubkontingent fastsættes af generalforsamlingen / ekstraordinær generalforsamling.

B.
Restancefristen for det samlede kontingent må på intet tidspunkt overstige den for Dansk El-Forbund gældende.

Hop til indhold på denne side


§ 12 Regnskab og revision

A.
Klubbens regnskabsår følger kalenderåret.

B.
Kassereren har det regnskabsmæssige ansvar og indestår for, at regnskabet føres og udarbejdes som fastsat af klubbestyrelsen. Regnskabet føres efter normal god regnskabsskik.
Klubbestyrelsen meddeler prokura og fastsætter regler for, hvorledes der kan hæves på bankkonti tilhørende klubben.

C.
De på generalforsamlingen valgte faglige revisorer gennemgår klubkassens bilag i overensstemmelse med bestyrelsens vejledning.

D.
Ethvert klubbestyrelsesmedlem kan meddele overværelse af næste revision. Kassereren orienterer de faglige revisorer herom, hvorefter revisoren meddeler pågældende, hvornår næste revision finder sted.

Hop til indhold på denne side


§ 13 Arbejdspladser

A.
Formanden på arbejdspladsen kan/skal ikke vælges som SR. Såfremt at der ikke er andre mulige kan der laves aftale med klubbestyrelsen.

B.
Ved alle former for akkordarbejde (LP -akkord, aftalt sum, aftalt overskud pr. time eller anden form for akkordarbejde) skal der skrives akkordaftale med en nøjagtig angivelse af arbejdets omfang.
Alle aftaler skal være skriftlige.
Kopi af akkordsedler og aftalesedler skal straks efter underskrift tilsendes klubbens formand, og når arbejdet er færdigt og opgjort indsendes fordelingsliste ligeledes til klubbens formand.

Hop til indhold på denne side


§ 14 FIU(Fagbevægelsesn Interne Uddannelser), Forbundskurser

A.
Tillidsrepræsentant (formand) og sikkerhedsrepræsentant forpligter sig til hurtigst muligt efter valg at gennemgå Dansk El-Forbunds grundkurser, G1, G2 og G3, samtidig anbefales det at den øvrige bestyrelse også gennemgår disse.

Kassereren forpligter sig til hurtigst muligt efter valg at gennemgå kassererkursus.

B.
I forbindelse med klubbens medlemmers deltagelse i FIU kursus, Forbundskurser eller lignende fagligt kursus betaler klubben Kr. 20 pr. time. Beregningen af timer svarer til antallet af tabte arbejdstimer.

C.
Det er klubbens mål, at så mange som muligt af medlemmerne deltager i forbundets grundkurser.

Hop til indhold på denne side


§ 15 Mærkedage

A.
I forbindelse med klubbens medlemmers mærkedage, sender klubben en hilsen, til en værdi i forhold til nedenstående, under betingelse af at begivenheden offentliggøres samt minimum 2 år anciennitet:


50 års fødselsdag Kr. 500,-
60 års fødselsdag Kr. 300,-
25 års jubilæum Kr. 3.000,-
40 års jubilæum Kr. 4.000,-
Lærling udlært Kr. 300,-
Pension/efterløn Kr. 300,-
Længere tids sygdom Blomster

B.
I forbindelse med mærkedage for funktionærer, der er nært beslægtet med klubben, kan klubbestyrelsen bevilge en hilsen til en værdi i forhold til nedenstående:


50 års fødselsdag Kr. 200,-
60 års fødselsdag Kr. 200,-
25 års jubilæum Kr. 300,-
40 års jubilæum Kr. 300,-
Længere tids sygdom Blomster

Hop til indhold på denne side


§ 16 Klubbens opløsning

A.
Klubben kan opløses, hvis mindst 2/3 dele af samtlige medlemmer vedtager dette på to på hinanden følgende urafstemninger.

B.
Kan klubben ikke vælge en bestyrelse, hverken på en ordinær generalforsamling eller på en 14 dage efter indkaldt ekstraordinær generalforsamling, kan afdelingsbestyrelsen I Dansk El-Forbund nedlægge klubben.

C.
Opløses klubben, aflægges regnskab over dens midler og effekter for afdelingsbestyrelsen.
Klubbens midler og effekter tilfalder afdelingen.

D.
Sammenslutning med andre klubber kan vedtages på klubbens generalforsamling.

Hop til indhold på denne side