Klubbens 75 års Jubilæum.


Indholdsfortegnelse
Redaktion
Forord
Formandens hilsen til klubben
Direktionens hilsen
Reception
Fagforeningen gratulerer
En fødselsdagshilsen fra mester
Klubbens historie
Tillidsmænd siden 1937
Et 75 års jubilæum set med en overmontørs øjne
Et 75 års jubilæum set med den ældste aktive elektrikers øjne
En pensionist ser tilbage
En tillidsmands fremtidsvisioner
Præsentation af bestyrelsen
 
Personaleblad for Siemens i Danmark
Skrevet af medarbejderne for medarbejderne
Redaktionen
Ruth Bundgaard
Chr. Møller-Nielscn
Søren Thomsen
Særnummer af Kontakt udsendt d. 14.11.79
Medlem af Dansk Personalebladsforening.
Copyright, lay-out og tryk Siemens A/S, Ballerup
Ansvarhavende redaktør for dette særnummer af kontakt:
Gunnar Ulf Christensen
Redaktionssekretariat:
Bent Friderichsen

Forord

Hop til indholdsfortegnelse

Det har været en vanskelig opgave at skulle gengive klub 37’s historie. Det skyldes manglende kildemateriale, men også at vi har måttet konstatere, at en del af klubbens protokoller er gået tabt i tidens løb, ogat klubben ikke har været indblandet i sager af større betydning igennem de 75 år.

En stor hjælp må tilskrives de jubilæumsbøger der er udsendt dels af Dansk El-forbund og forbundets Københavns afdeling, samt og ikke mindst fra den første tid, "Glimt" der giver et billede af Siemens oprindelse og udvikling i Danmark.

Disse bøger kombineret med de eksisterende protokoller og samtaler med æ1dre kolleger og overmontører, har gjort det muligt at nå et resultat som giver et ganske godt billede af klubben gennem de første 75 år.

Vi takker Siemens direktion for den forståelse vi har mødt ved udarbejdelsen af hæftet, og vi retter en særlig tak til kontakts redaktion som har hjulpet os med redaktion, layout og trykning.

Gunnar Ulf Christensen & Søren Thomsen
Formandens hilsen til klubben

Hop til indholdsfortegnelse

Gunnar Ulf Christensen

En lille del af Dansk El-Forbund - klub 37. bliver den 22 November1979 75 år. Lang eller kort periode , det kommer an på hvilken målestok der bruges.

75 års jubilæum er det egentlig noget særligt?. Mange foreninger, faglige klubber og lignende er jo meget ældre.

Ja, For os medlemmer af klub 37 er det noget særligt. Vi er nemlig medlemmer at Danmarks næstældste klub inden for elektrikerfaget. Kun klub Hassel & Teudt er ældre, men stiftelsesåret er det samme, nemlig 1904, i øvrige Samme år som vort forbund blev stiftet. Det var 10 år efter at de københavnske "montører" havde startet den første egentlige elektrikerfagforening

1904-1979 har været en udviklingsmæssig Forrygende periode, hvor elektrificeringen efter en famlende start har udviklet sig med voldsom fart. Man behøver blot at tænke tilbage på idiotlister - bergmannsrør - messingafbrydere m.m. og så frem til de materialer, der ses i dag. Også på det lønmæssige område er der skel en Fantastisk udvikling. Timelønnen i 1904 var for en montør 50 øre pr time og for en hjælpemontør 15 øre pr. time, en overenskomstmæssig løn, som firmaets daværende leder Ludvig Lund underskrev For arbejdsgiverne. Til sammenligning er gennemsnitslønnen i Installationsafdelingen idag over 100 gange større.

At den tekniske udvikling har kunnet gennemføres er egentlig fantastisk. Det har stillet store krav til fagets udøvere, både teknisk og håndværksmæssiqt. Her må vi fra klubben lykønske vort firma, fordi Siemens har erkendt, at uden dygtige og betroede elektrikere kan man ikke drive en installationsvirksomhed i så mange år, og stadig være blandt de førende i landet.

En klub eller forening består af mennesker, og klub 37 af en særlig slags af racen , nemlig elektrikere. Vor faglige stolthed må vi aldrig ruste, men tværtimod styrke, og den styrkes bedst gennem sammenhold og solidaritet. Dette har gennem de 75 år været klub 37 s varemærke, og det er mit håb, at det må fortsætte sådan de næste 75 år.

Det er altid svært at være faglig aktiv og holde gnisten, men heldigvis er der stadig kolleger, der har lyst til at deltage i det til tider meget krævende arbejde, til gavn for de enkelte kollegaer og til gavn for vort Fag og vor klub.

Jeg vil derfor rette en særlig tak til de kollegaer, der på en eller anden måde har deltaget i det faglige arbejde. En særlig tak retter jeg til de tidligere tillidsmænd og bestyrelsesmedlemmer, der stadig er i sving eller nyder deres velfortjente otium.

En tak skal også lyde installationsafdelingens funktionærstab for godt. samarbejde og en god ånd, Selv om vi ikke altid er enige i alle Forhold.

Uden gensidig tillid intet samarbejde. Konfrontationer har vi, med nogle få undtagelser, ikke haft de sidste 25 år, og det er mit håb, at denne linie kan fortsættes langt ud i fremtiden til gavn for alle.

Med disse ord ønsker jeg klub 37 hjertelig tillykke med 75 års jubilæet.

Gunnar Ulf Christensen
tillidsmand


Direktionens hilsen

Hop til indholdsfortegnelse

E. Brodersen

Vi en ønsker Klub 37, klubbens formand, bestyrelse og dens medlemmer hjertelig tillykke med 75 års dagen.

Det er med glæde og en vis stolthed, at vi kan fastslå, at klubben hører til en af de ældste i landet.

At elektrikernes faglige organisation hos Siemens har kunnet bestå i dette lange tidsrum, er et bevis på stabilitet og gensidig respekt.

Medlemmerne har gennem årene forstået at vælge ansvarlige kolleger til bestyrelse og som tillidsmænd. Det har altid vist sig at være kompetente forhandlere, som med dygtighed har varetaget klubbens interesser overfor firmaet.

Samtidig har klubben forstået, at godt håndværk, godt samarbejdsklima og pålidelighed er i afgørende for trygheden og for, at vi kan bevare vore kunders tillid.

Det er derfor en glæde for os at sige tak for samarbejdet, og vi føler, at det kan forsætte.

E. Brodersen


Reception

Hop til indholdsfortegnelse

I forbindelse med klubbens jubilæum afholdes reception

Torsdag den 22. November 1979 kl. 10-12

i foredragssalen hos Siemens A/S, Borupvvng 3, 2750 Ballerup

Klubbestyrelsen


Fagforeningen gratulerer

Hop til indholdsfortegnelse

Leif Haurum

Tankerne går uvilkårligt tilbage til de kolleger, som for 75 år siden fandt sammen og dannede en klub.

Timelønnen var 50 øre for "montører" og 35 øre for "hjælpemontører" og arbejdstiden var 9½ time også om lørdagen.

I afdelingens gamle kopibog findes et brev, som blev sendt til firma et Siemens & Halske den 18. april 1901. Heri ytrer man ønske om, at 1. maj bliver fridag, "for så vidt dette kan lade sig gjøre" - med særdeles højagtelse!

Det var i en tid, hvor Semler & Matthiesen annoncerede med kakkelovne, som "absolut fjerner al fodkulde" - og Lemvigh-Muller & Munck solgte "patenterede bølgebliksøm". Siemens & Halske holdt sig ikke tilbage, de tilbød elektriske belysningsanlæg, elektriske "kraftoverdragningsanlæg", samt elektriske jernbaner!

ikke havde nogen egentlig lærlingeuddannelse, og selvfølgelig heller ingen efteruddannelseskurser. Til gengæld havde de forståelse for sammenhold og solidaritet, og de lagde grunden til en af fagforeningens virkelig stærke klubber. En klub som gennem årene har vist sig i stand til at løse problemerne, både til fagforeningens og først og fremmest til medlemmernes gavn.

Vi gratulerer med de 75 år. Selv om den nærmeste fremtid ikke ser alt for lys ud, er vi sikre på, at klub Siemens også vil klare sig godt fremover. - Held og lykke på vejen.

Leif Haurum
Formand for Dansk El-Forbund, Københavns afdelingen


En fødselsdagshilsen fra mester

Hop til indholdsfortegnelse



Aage Ter- Borch

Det er med g1æde, at jeg her i Kontakts spalter kan bidrage med et indlæg i anledning af SIEMENS Klub 37's 75 års jubilæum, den 22. november 1979.

Elektrikerfaget er jo blandt de fag i Danmark, der tilhører den unge håndværkergeneration.
SIEMENS Klub 37 er med sine 75 år på bagen den næstældest klub i København, kun distanceret af firmaet Hassel & Teudt, der er en smule ældre.

Den anden ærværdige konkurrent, firma Kemp & Lauritzen klub, fylder også 75 år i år, men 'en hel dag' efter Klub 37! Jeg har med en vis SIEMENS - stolthed konstateret, at vor installationsafdeling inden for de senere år også har indtaget en fornem placering som den tredjestørste forretning i København.

Det har også været godt at konstatere, at vore 14o elektrikere i gennemsnit har en anciennitet på ca. 9 år, og at flere har fejret 25 års jubilæum. Dette kan vel udlægges som om elektrikerne hos SIEMENS er ganske godt tilfredse med deres arbejdsplads! - og vi med vore elektrikere!

Men tilbage til klubben. Vi afholder møder sammen med Klub 37's bestyrelse 2 gange om året, hvor vi drøfter bl.a. samarbejdsforhold og beskæftigelsen på afdelingen. Jeg anser disse meder for nyttige og gavnlige til at skabe indsigt og forståelse for de daglige opgaver. Afdelingen kan indenfor den sidste snes år med sindsro se ti1bage i protokollerne uden at finde de store uoverensstemmelser. Voldgiftssagen i 76/77 om km penge er ve1 egentlig den eneste 'sag' vi har haft.

Det er min opfattelse, at Klub 37 trives godt, og at den har en bestyrelse, der udfører et dygtigt arbejde. SIEMENS Klub 37 følger med udviklingen i vort moderne samfund. Dens bestyrelse forstår lede klubben og varetage med lemmernes interesser, men jeg ved også, at bestyrelsen medvirker til at montørernes tillidsforhold. til SIENENS stadig udbygges til gavn for os alle.

På installationsafdelingens vegne vil jeg ønske Klub 37 og dens bestyrelse tillykke med de 75 år og håbe, at vi fortsat kan have det godt sammen i vort fælles arbejde. 

Aage Ter-Borch


hej
Klubbens historie

Hop til indholdsfortegnelse

Klub 37's historie er meget broget. På det område følger vi ret nøje Siemens i Danmark.

PRISKURANT
Mellem
Elektrikernes Fagforening og Foreningen for Installatører
af elektrisk Lys og Kraftoverføring for København og Omegn

Kr.
Anbringelse af 1 Stk. Hovedblysikring Mur incl.Tilsmeltning
Bergmannske rør 7-13 mm pr. enkelt m
Messingrør og Staalrør
Daaser pr. Stk. at opsætte
Daaser pr. Stk. at forbinde
Maalerramme incl. Forb. til Klemkasse
0.50
0,20
0,22
0,15
0,20
1,25

Priskurant 1908

Egentlig begyndte det hele i 1882 med installation af en vekselstrømsdynamo på 300 v x 12 A på Orlogsværftet, leveret og opstillet af Siemens & Halske i Berlin.

I 1893 oprettedes det første Siemens selskab i Danmark under det tyske navn Siemens & Halske. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange svende der var ansat dengang, men på nedenstående billede kan tælles 24 mand. 

Den 1. april 1904 blev Dansk Aktieselskab Siemens-Schuckert stiftet. Lederen af foretagendet var installatør Ludvig Lund. Samme Lund blev senere formand for Installatørforeningen og undertegnede i 1908 den første priskurant.

 

Smede, elektrikere og lærlinge i skøn forening uden for Siemens & Halskes værksted i St. Kongensgade i København i 90'erne.

Grunden til, at det ikke allerede den 1. april lykkedes
at få dannet en klub, skyldtes en strid mellem Montørforeningen og Københavns afdelingen. Montørforeningen var bl.a. godt repræsenteret hos Siemens og bestod af de "fine" montører. Hjælpemontører og tillærte stod i fagforeningen.  

Hr. montøren med lærling

Men efter sammenslutningen var der basis for klubdannelsen, som fandt sted den 9. november, uvist af hvilken grund blev det imidlertid først offentliggjort den 22. november 1904.

Hvem, der var den første tillidsmand, og hvor mange elektrikere, der var ansat, ved vi ikke.

I det hele taget er det meget få oplysninger, vi har om klubben frastiftelsen i 1904 og frem til 1944.Protokoller fra den første tid findes ingen steder, hvilket er et uerstatteligt tab.

Hvis nogle af læserne af dette skrift derfor skulle vide noget om disse bortkomne bøger, ville vi være taknemlige for oplysninger herom.

Heller ikke "GLIMT" giver os oplysninger om klubben eller arbejderne i virksomheden. "GLIMT" lider af den samme skavank som historiebøger i al almindelighed, man har simpelt hen glemt dén producerende del af de ansatte arbejderne.

1944-1954

Rensch's lønseddel


I Krigsårene var der en livlig klubaktivitet. Der var mange uoverensstemmelser mellem klub og firma. De fleste skyldes problemer, som vi også kender i dag, f.eks. kostpenge, udepenge, transportpenge (cykel).

Derudover havde man sager, som i realiteten skyldtes besættelsen, også tillidsmandssager var en del af stridighederne. Løn- og akkordspørgsmål findes selvfølgelig også på listen over stridigheder. At nævne konkrete sager i denne gennemgang vil føre for vidt.

Efter krigen var der en periode med meget lidt arbejde. Styrken af montører i elevator- og stærkstrøms afdelingerne var helt nede på 16 - 17 mand, vel nok det laveste tal nogensinde

Efter reorganiseringen i 1945-46 kom der atter gang i forretningen Siemens. Der var dog problemer her som andre steder, f.eks. var der stor uenighed om arbejdsfordelings ordninger og afspadsering af overtid - også indbyrdes blandt kollegerne.

I maj 1946 kom den første arbejdskonflikt efter krigen, som med førte strejke, hovedsagelig for en højere løn (lønnen var hos Siemens 2,17 kr. pr. time incl. dyrtid). Kravet var en generel lønfremgang på 6 øre + 8 øre i dyrtid.
Siemens Fejlfindingssjak:
Fra venstre: Ak.Andersen, f.1889
Kaj Bruhn,f.1906
Einer Sørensen,f.1901
Carl Nielsen, f.1917
F.Rensch, f.1906
Knud Jensen f.1907
Thorvald Jensen,f.1908
Oluf Jørgensen,f.1875


Efter konflikten skete der en virkelig lønfremgang til 1,79 kr. + 0,86 = 2,65 kr. pr. time. Men der var stadig uro om lønnen, idet andre installatører betalte noget mere, som eksempel kan nævnes firmaet Hassel & Teudt, 3,21 kr. pr. time, og Dencker, 3,26 kr. pr, time.  Så der var noget at leve op til.

 

Klub 37’s  40 års jubilæum  Stående: Egon Falker, Arne Petersen, afd. I.  Fra venstre: Larsen, Poul Bertelsen,Oluf Jørgensen, Steinhaur, Holger øemig, Ejner Sørensen, Thovald Jensen, Kaj Bruhn, Sofus Sørensen, H.H. Larsen, Ejner Sternberg, F. Rensch, Harald Nielsen, Victor Petersen, Brasen, Holm og Anker Jensen  

1947 blev et uroligt år. I maj tog tillidsmanden Victor Pedersen sin afsked på grund af en lønkonflikt. Kravet var 2,10 kr. + dyrtid. Lønaktionen fortsatte under ledelse af den ny tillidsmand, H. H. Larsen, som holdt i 2 mdr., inden han måtte strække gevær og holde op. Da endnu en tillidsmand, Gram, måtte opgive efter 2 måneders funktion, kunne alle se, at der var noqet galt og under den nyvalgte tillidsmand Th. Jensen kom der orden på problemet. Man enedes om en løn, der svarede til gennemsnittet kr. 2,24 Pr time + dyrtid.

Den 1. november 1947 genoprettedes fællesklubben og for første gang var det en elektriker, der blev valgt til fællestillidsmand, Th. Jensen. Kontingentet blev sat til 0,25 kr pr. måned. Til sammenligning er det i dag - 32 år efter - 1 kr. pr. måned.

I 1948 var antallet af elektrikere i stærkstrøm og i elevatorafdelingen steget til 43, et tal, der var næsten konstant eller lidt stigende frem til 1954.

I de år var der ikke nogen egentlige uoverensstemmelser, ud over småtterier om værktøj, stiger, akkorder og lignende.

Samarbejdsudvalget var også en kilde til diskussion på klubmøderne. Kollegerne stillede sig tvivlende overfor at træde ind i SAMU, men fra 1951 deltog klubben i SAMUmøderne, som i dag kaldes SU.

Brøndsholm
Formand i 1951 Chr. F. Scheel Vandel, næstformand Jens Petersen, sekretær E. Christiansen, ordinære medlemmer E. Wedeldorf, Hans Valum og Brøndsholm.

1954 var året for klub 37’s 50 års jubilæum og i den anledning fik vi af afd. 1 (D.E.F.) en jubilæumsprotokol, som stadig bruges. Der blev holdt en jubilæumsfest med 24 deltagere.

1955-1965

Det følgende tiår var både klubmæssigt og firmamæssigt en god periode. Firmaet fik i disse år en række større arbejder, eksempelvis kan nævnes: Dansk Andels Æg Export, Svanemølleværket, General Motor i Sydhavnen, Rødovre Rådhus, Andersen & Martini, Husum Tryk, Siemens i Ryesgade/Husum/Islev, FDB Albertslund og Vordingborg og Masnedøværket.

Dertil kom så de faste kunder, Dansk Soyakagefabrik, NESA, GM, B&W, Beauwais m.fl.

Elektrikersjak, GM, Aldersrogade 1957, Fra venstre: Schrøder Petersen, Ingolf Meyer, Henry Nielsen, Bent Andersen, Uth Møller, Bent Egede Andersen og F. Rensch.



Også elevatorafdelingen voksede i de år, der blev bygget som aldrig før. Med det store "boom" var det næsten umuligt at undgå kontroverser mellem klub og firma. De uoverensstemmelser, der opstod, var for det meste af betalingsmæssig art men også stridigheder om, hvordan arbejdstidsforkortelserne skulle lægges. Men der var ellers ikke de store uoverensstemmelser med firmaet i disse år. Til gengæld var der masser af interne bryderier i klubben. Mellem elevatormontørerne og installationsmontører og mellem klubben og svagstrømsklubben var der stor uenighed om en sammenlægning til én klub.

Ved fagforeningens mellemkomst lykkedes det dog (troede man) og på en fælles generalforsamling den 29.11.1956 besluttede man sig til kun at have én klub og én tillidsmand. Men allerede i januar 1957 meldte svagstrømsfolkene sig ud af klub 37 og oprettede igen deres egen klub.

I 1959-60 var der stor uro i klubben på grund af de store arbejdspladser, FDB Vordingborg og Masnedøværket. Det var kostpenge og akkordudbetaling samt formandsproblemer, der var anstødsstenene. Tillidsmanden og afdelingsformanden var på pladsen for at få orden på problemerne. Det lykkedes og vi fik forhøjet begge satser og fjernet en såkaldt selvbestaltet hjælpeformand.

I 1963 havde vi en strid om skilte på arbejdsdragter, idet en af vore kunder forlangte, at man skulle kunne se, hvor montørerne kom fra.

Sagen gik til mægling enighed om, at der i tilfælde skulle søges og der blev hvert enkelt dispensation Klubbens 60 års dag blev holdt i Vanløse Kulturcenter med 33 deltagere.

1965-1979

Ejner Sternberg  &  Jørgen Mernøe
Tillidsmand & Kasserer 1965

På forårsgeneralforsamlingen den 29.april 1965 besluttedes det, at elevatormontørerne skulle danne deres egen klub for derved at stå bedre i forhandlinger med firmaet.

Der var nu 3 EL-klubber i firmaet, men Siemens forlangte, at svagstrømsklubben og stærkstrømsklubben skulle slås sammen, fordi man administrativt havde sammenlagt montagearbejdet, med ingeniør Willy Rasmussen som leder.

Da det viste sig umuligt at opnå en ordning ad frivillighedens vej, godkendte firmaet kun én klub og én tillidsmand plus 2 talsmænd. Det ville vi selvfølgelig ikke godkende. Sådan var situationen frem til februar 1968, altså næsten 3 år.

Resultatet af dette tovtrækkeri blev, at elevatormontørerne oprettede deres egen klub (klub 75) og svag- og stærkstøm én klub (k1ub 37)  

Montagehallen. I forgrunden 60.000 volt isolatorer til ledningsadskillere til EGO (Elektricitetsforsyningsselskabet Gudenaaens Opland). Tv. ladeensrettere til JTAS. Th. koblingsfelter til DSB.



Omlægning af lønudbetaling fra uge til 14 dages løn var i flere år et stridens æble. Vi forlangte forbedringer som kompensation for at gå med til en sådan omlægning, hvorved firmaet ville opnå besparelser bl.a. ved at have vore penge til rådighed.  Det var en umulig situation, men firmaet ville ikke give noget som helst og først ved overenskomstfornyelsen i 1971 blev 14 dages løn en realitet.  

Installationsafdelingen og dermed klub 37 voksede kolossalt i denne periode. I 1960 var der i alt ca. 110 montører i elevator- og installationsafdelingen. I 1970 var der 250 montører og i dag er der ca. 140 i installationsafdelingen. 

Elektrikerklubben fylder 70 år

 
Bestyrelsen
Fra venstre mod højre: Formand Jørgen Eriksson, suppleant Erik Andersen, sekretær Jørn Kampf, revisor Gøsta Andersson, kasserer Per Rieck, bestyrelsesmedlem Søren Thomsen og næstformand Gunnar Ulf Christensen.  



Heller ikke i de senere år har vi helt kunnet undgå kontroverser med firmaet, de er dog alle på nær én løst lokalt. Der er stadigvæk visse ting, som både bør og kan rettes i det daglige samarbejde.

Som eksempel kan nævnes, at tiltaleformen fra enkelte overmontører ikke altid er lige heldig. En bedre koordinering af antagelser og fyringer er også Ønskelig.

I 1974 fik Vi valgt Jørgen Mortensen ind i aktieselskabsbestyrelsen. Et fremskridt vi ventede os meget af, men har vore forventninger holdt stik? Næppe. Hvad har vi så fået? Bedre information og absolut intet andet. Beslutninger af Økonomisk art er vi uden reel indflydelse på, det rammer igen tilbage på vor dagligdag.

På området med at lede og fordele arbejdet står vi stadig på samme stade, som da klubben blev stiftet i 1904.

Vi må stadig slås for at opnå nogle af de rettigheder, som funktionærerne har. Det er vort håb, at den store personaleundersøgelse kan rette op på disse skævheder.

Det hele er dog ikke problemer. Siemens og klub 37 har i årenes løb fundet frem til mange gode aftaler, hvad angår tryghed i ansættelsen. Vi har også fået de fleste sikkerheds- og miljøproblemer løst på tilfredsstillende måde. Også på efteruddannelsesområdet har vi fundet en god løsning til fælles gavn.

Denne udvikling håber vi må fortsætte og forstærkes i fremtiden.

Gunnar Ulf Christensen
Tillidsmænd siden 1937

Hop til indholdsfortegnelse

På grund af manglende protokoller, har det ikke været muligt at lave en total oversigt over alle de tillidsmænd, der har fungeret i klubben gennem de 75 år. De begrænsede muligheder, der er til rådighed, beror på de eksisterende protokoller og mundtlige oplysninger.

Som det fremgår af ovenstående oversigt, har klubben i de forløbne 42 år haft 13 tillidsmænd. Det giver en gennemsnitlig funktionsperiode på ca. 3½ år og må siges at være et tilfredsstillende gennemsnit, især hvis man tager det udgangspunkt at normaltiden for en tillidsmand er ca. 2 år.

Det har heller ikke altid været lige morsomt at være tillidsmand hos Siemens, hvilket også fremgår af, at nogle har fungeret i meget kort tid.

Gunnar Ulf Christensen
Bahne
Egon Falkers
Victor Pedersen
H.H. Larsen
Th. Jensen
Brøndsholm
Aage Jensen
Ejnar Nissen
Ejner Sternberg
Per Skjoldmann
Jørgen Eriksson
Søren Thomsen
Gunnar Ulf Christensen
10.04.37 - 14.04.39
14.04.39 - 13.06.45
13.06.45 - 19.05.47
19.05.47 - 26.06.47
14.08.47 - 19.11.49
19.11.49 - 22.04.55
28.04.55 - 14.06.55
14.06.55 - 25.04.63
25.04.63 - 24.04.69
24.04.69 - 29.04.71
29.04.71 - 17.04.75
17.04.75 - 28.04.77
 28.04.77 -               

Et 75 års jubilæum set med en overmontørs øjne

Hop til indholdsfortegnelse

Villy Olsen

Til lykke med dit 25 års jubilæum Villy Olsen! Nu er turen kommet til klub 37, som har 75 års jubilæum og som du har været medlem af. Hvornår var det?
Det var i foråret 1948, at jeg blev budt velkommen som nr. 29 på GM, men der var jo også andre pladser. Vi var vel en 35-40 mand i klubben dengang.

Hvordan er ledelsen over for jer overmontører?
Der har næsten altid været en decentralisering af ledelsen, som svendene vel også mærker, nemlig "frihed under ansvar

Her synes jeg, I skal have en historie til jubilæumshæftet. Jeg blev ringet op af en af vore kunder, der gerne ville have en ansvarlig person til stede til et møde om tidsplanen. Jeg svarede: "Det kan ikke være svært, der er 12 svende og 4 lærlinge på pladsen, tag den første, der går forbi dine vinduer. De er ansvarlige alle sammen Da han havde fået det at vide, mente han, at det var nok, jeg kom til det møde, der var jo ingen grund til, at direktøren kom, efter sådan en udtalelse.

Det er en af grundene til, at ansvaret smitter af på os alle. Enhver må lave sit arbejde og få at vide, at det er noget skidt eller at det er godt.

Det er yderst sjældent, at noget er gået forkert, så vidt jeg mindes. For det går hver eneste gang.

Hvordan er dit forhold til klubben?
Jeg har altid haft et godt forhold til klubben, bortset fra, at jeg måtte betale en krone i bøde, for ikke at komme til klubmøderne, fordi jeg ikke skulle løbe med sladder, da jeg var overmontørelev. Det var fuldstændig overflødigt, for det var der andre, der kunne uden at få en bøde på en krone.

Tillidsmanden dengang hed Brøndsholm.

Jeg kan huske, at vi betalte ca. kr. 28,- for et mærke om måneden, incl. omtalte bøde, da jeg arbejdede her som svend i 1950.

Hvordan var arbejdsforholdene?


Elendig'. (jargon fra klubmøderne). Nå, spøg til side, punktet arbejds forhold vil jeg gerne sige lidt om. De har altid været gode hos SIEMENS. Firmaet har aldrig blandet sig i, hvad man gør, hvorfor eller hvordan man gør det, for det skal bare køre. 

Hos svendene har jeg aldrig nogen sinde mødt andet end 100% opbakning og hjælp i alle ender og kanter, også om natten - fantastisk.' At der har været enkelte svedsker, det må jeg indrømme, vi er jo alle sammen mennesker.

Var der mere drikken i krogene dengang?
Der var ikke nogen drikken i krogene. Det vil jeg absolut have mig frabedt. Det var den gang som i dag et meget hårdt job at være elektriker, både det håndværksmæssige og det tekniske skal være i orden. Vi drak en bajer, når vi fandt anledning til det. Vi havde mange hyggelige kroge, så hvis man var en smart overmontør eller formand, kunne man ved hjælp af kapslerne på gulvet altid finde indgangen til en hyggelig hule.

Men der var én arbejdsplads, hvor svendene havde en "hu1e", som jeg aldrig fandt eller er blevet inviteret ind i, og det er jeg sur over.

Søren Thomsen


Et 75 års jubilæum set med den ældste aktive elektrikers øjne

Hop til indholdsfortegnelse

Ejner Sternberg

Vi har snakket med Ejner Sternberg, som blev ansat den 28. 5 eptember 1937, og stillet ham et par spørgsmål.

Hvem var tillidsmand, da du blev antaget?
Det var Johannes Bahne.

Og hvad var det første, du lavede?
Det var den hollandske ambassade sekretærs lejlighed i Malmøgade 10. En lejlighed på 14 værelser, med store klemlister i lofterne, der var udskårne, så de lignede egetræsbjælker. Jeg husker, at jeg skulle have en 9 trins stige for at nå op til loftet. Jeg skulle udskifte messingafbryderne, hænge lamper op og forsyne værelserne med flere stikkontakter, og det blev jeg færdig med på godt 10 dage.

Da jeg var færdig, tog jeg hjem til overmontør Wahlgren med mine ugesedler. Ham kendte jeg jo ikke. Det er ligesom med overmontørerne i dag. Han holdt sig væk. Han så lidt på ugesedlerne og spurgte så, om jeg ikke vidste, der var specielle ugesedler til montørerne. Jo, sagde jeg, det vidste jeg godt, men der kan ikke stå noget på dem, de er alt for små, så jeg har lavet mine egne. Jeg hørte senere af afregneren, at man var glad for mine ugesedler, for dem kunne man skrive en regning efter.

Hvad kostede fag foreningsmærkerne, da du kom?
Det kan jeg ikke huske, men fagforeningen har altid regnet ugemærkerne lig værdien af en timeløn.

Hvad var lønnen dengang?
Jeg begyndte med 1,45 kr. og der var loft over akkorderne på 2,60 kr.

Kan du nævne nogle af dine vigtigste arbejdspladser fra dengang og til nu?
Der var forfærdelig mange, men de vigtigste var vel nok - for blot at nævne nogle enkelte - FDB i Njalsgade, MLU, det der senere blev til Topsikring og nu er jeres nabo i Ballerup. Andre var Hellebæk Klædefabrik, Parkteatret, Svanemølleværket, skærbækværket ved Kolding, Masnedøværket, Sojakage fabrikken og her de senere år Carlsberg og Tuborg samt DSB´s togforopvarmningsanlæg, men der var mange, mange flere arbejdspladser end dem jeg har nævnt her og alle kan vel tænke sig til, at det har været meget afvekslende at arbejde hos Siemens.

Hvordan var klubmøderne?
De var skæge, som nu afdøde Bøje sagde, det var vores månedlige fri aften Vi ordnede selvfølgelig de problemer, der var, og når de var overstået, gik vi på værtshus og spillede Billard, til værtshuset lukkede, derefter på natklub, som regel i Prater, og når den lukkede gik vi på arbejde. Det er noget af det sammenhold og kammeratskab, som jeg savner i dag. Svendene er ikke så farverige, men de har selvfølgelig store udgifter til bolig, bil m.m. som vi ikke havde.

Nu nævnte jeg Bøje, men der var også Wilhelm Rylander Hansen, som fik hver dag til at blive en festdag, og sådan var der mange. Det den ene ikke kunne finde på, det kunne den anden. Det var sjovere dengang.

Jeg kan huske, vi arbejdede på Parkteatret med omforandring til Widescreen lærred. Det skulle laves på overarbejde, så vi fik mad hver aften i Park restauranten, og en af dagene kaldte Rylander på tjeneren og spurgte, hvad det var for en suppe, den er jo hel brun Tjeneren svarede: Det er oksehalesuppe, hvorefter Rylander sagde: Jeg tænkte nok, det var fra den ende af koen.

Hvem var mester dengang?
Ja, der var jo flere, men i midten af 50erne blev Willy Rasmussen leder af Installationsafdelingen og var det til sin død i 1977. Nu er det jo Ter-Borch, der er chef.

Og hvem var overmontør?
Ja, jeg husker Wahlgren og Aksel Christensen, og senere Max Jensen, desuden Poul Hansen, Villy Olsen, Kai Leedgaard, Jørgen Pedersen, Hørup, Jørgen Bundgård, Lennum, Bent Andersen, Frede Henriksen, Bent Ole Petersen, Bjørn Jerichau, Jørgen Larsen, Erik Espenhein, Poul Erik Storgaard og der var flere, men dem husker jeg ikke mere.

Hvordan var kollegaerne dengang i forhold til i dag, og har du nogle historier om dem?
Jeg må sige, at jeg både dengang og nu altid har truffet gode kammerater på de arbejdspladser, jeg har været. Men tiden under krigen og årene derefter gjorde jo også, at man kom hinanden ved, og der var betydelig mere humør på arbejdet dengang end nu. Svendene i dag er ligesom mere stressede, indelukkede og bekymrede end de var dengang.

Hvad synes du om klubarbejdet du var jo selv tillidsmand engang?
Ja, allerede dengang drejede ræset sig om lønstigninger, dyrtid, kost- og kørepenge, så man måtte stadig være på tæerne for ikke at sakke bagud, og ræset bliver jo stadig hårdere og hårdere, så klubarbejde bliver af mere og mere faglig karakter. Det kræver hele bestyrelsens og medlemmernes bevågenhed.

I gamle dage, da priser og lønninger lå fast, klarede vi for det meste selv problemerne ude på de forskellige arbejdspladser - og når firmaet ikke ville bøje sig nedlagde vi arbejdet til vi havde fået en ordning. Jeg vil tro, hvis vi gjorde det i dag, ville fagforeningen stille og bede os om at skrubbe på arbejde, så skulle de nok - ikke - klare paragrafferne.

Klubmøderne dengang var ikke så faglige som nu. Vi mødtes gerne allesammen for at hilse på hinanden og finde ud af, hvorledes vi skulle tilbringe aftenen, og så fortsatte vi gerne under fornøjelige former - til en ny dag gryede.

Nu skal du holde op til næste år, Ejner, er der noget, der skær' i dig i den forbindelse?
Ja, at vi ikke her i firmaet har en pension til os timelønnede.'

Hvilke ønsker har du for klubben i fremtiden?
Jeg ønsker klubben alt godt og jeg håber og ønsker, at klubben i al fremtid må have den medindflydelse på firmaet, som den har i dag.

Tak for sludderen:

Søren Thomsen


En pensionist ser tilbage

Hop til indholdsfortegnelse

 Friedrich Rensch

En samtale med Friedrich Rensch. 

Hvad siger du til klub 37´s jubilæum.
Ja, når du nu kommer og spørger mig om jubilæet regner jeg med at det er det historiske du er interesseret i.

Ja, det er det selvfølgelig, men også for at tale om gamle dage, for du er jo den af pensionisterne der har størst anciennitet Rensch.
Hvis vi tager klubben som holder jubilæum først så har det jo noget med vores fagforening at gøre. Det er morsomt at Siemens, officielt er kommet igang i Danmark i 1893 det år, som afd. 1 (D.E.F.) blev stiftet. Lad os derefter hoppe frem til 1904. Det år stiftede man Dansk Elektriker Forbund i januar og klubben stiftedes den 22.11 samme ar. Klubben og Dansk Elforbund er således fra samme år som Siemens overtog Ludvig Lunds forretning.

Hvornår begyndte du i firmaet?
Hvis der er nogle som er interesseret i at vide det, er jeg nødt til at lave et sidespring. Siemens var for mig en tilfældighed og alligevel ikke. For det var en elektriker, som havde arbejdet hos Siemens som rejsemontør fra 1897-1907 som skaffede mig i. lære hos Charles Tønnesen. Der mødte jeg en tredje års lærling som hed Vilhelm Rylander Hansen. Han startede hos Siemens men på hvad måde ved jeg ikke. For mit eget vedkommende havde jeg gået arbejdsløs i 3 år og kom ned i afd. 1 hvor Esberg var formand. Du har gået meget arbejdsløs, tag du ud til Siemens, sagde han, de mangler en til svagstrøm. Jeg måtte jo forklare ham at ringeklokker det var ikke mig men jeg tog derud alligevel og blev lovet 14 dages arbejde af Edvin Hansen som var overmontør.

Jeg har tit studset over antagelsesmåden med kun at love 14 dages arbejde, og at man så blev hængende alligevel i 3 år i svagstrømsafdelingen.

I 1930 kom jeg ud på GM for første gang, og det holdt i 3 ugers tid men siden hen blev det jo til mange år. En pragtfuld arbejdsplads hvor jeg som formand selv regnede tilbud ud og lavede tegninger, og til tider var vi da en 30 mand På arbejdspladsen hos GM virkede jeg en 26-27 år for Siemens, efter at Aksel Kristensen havde antaget mig til stærkstrømsafd. og også der kun havde lovet mig 14 dages arbejde. Det er det jeg mener med at det hele tit er en tilfældighed, det med at blive hængende i de forskellige firmaer der arbejder på den måde at de antager svende til et bestemt stykke arbejde.

Hvad var lønnen dengang?
Du kan se her på sedlen, den er 50 år gammel. I 1930 da jeg havde en indtægt på 5.000 kr. om året i Siemens svagstrøm, var der ikke mange af Danmarks befolkning der havde over 3.000 kr. om året. Det er jo fantastisk at tænke sig.

Hvad kostede mærkerne?
I 1926 betalte afd. 1 i Allersgade en månedlig husleje på 40 kr. for butik med baglokale. Der var 800 medlemmer og jeg arbejdede selv sammen med kassereren Jørgensen, en prægtig mand. Han kunne ikke lønnes det kunne kun formanden for afd., Esberg. Mærkerne kostede 2,25 kr. om ugen> og det var mange penge, syntes vi. For når man kom i arbejde betalte vi 2,75 kr. Understøttelsen var dengang som den absolutte top 28 kr. om ugen. Jeg mener at kunne huske at jeg gav konen 13 kr. i kostpenge om ugen, men havde til gengæld en dyr husleje på 68 kr. om måneden. Fra 1930 til 1940 havde jeg faktisk den samme løn nemlig 1,40 kr. i timen.

Nu kan du jo huske mange af de gamle svende Rensch, hvordan var de?
Jamen de var jo vidunderlige.' f. eks. når naboens kone sagde til ens egen kone: Åh herregud er deres mand elektriker, så er der jo allerede lidt lune heri. Engang i 1926 sagde min læresvend til mig, medens vi knoklede med klemlister: Der står en af dine fremtidige kollegaer ude på gaden. Det viste sig så at være lirekassemanden. Eller man blev sendt hjem til en af svendenes koner med en stor buket blomster. Den rev hun ud af hænderne på en, for så vidste hun godt hvad klokken var slået. For når han sendte blomster hjem, så var det fordi han var gået i byen. Det var svende dengang.

Vor overmontør Villy Olsen som du jo kender, var meget sur over, at der på en arbejdsplads, hvor du var formand, var et gemmested, som han aldrig fandt, hvor var det?
Jeg stod en dag nede i udpakningshallen med de store kasser og ud af den ene af dem sivede der en lille smule røg, så jeg gik hen og undersøgte det nærmere og fandt selvfølgelig indgangen til hulen. Det viste sig senere at det var en stor kasse, som altid stod der og som svendene gemte sig i. Når der var fødselsdag blev harmonikaen hentet og der var fest, måske tog det af og til et par dage.

Jeg kan huske at en ny kollega kom og spurgte om han kunne låne 100 kr. af mig. Da jeg spurgte hvad han skulle bruge dem til, svarede han : Jeg har tænkt mig at købe en kasse Øl. Hvorefter alle de nærmeste sprang frem for at låne ham 100 kr. til et så fornuftigt initiativ.

Jeg kan også huske en anden historie om Vilhelm Rylander. Han ringede en dag hjem til fi rmaet til Max Jensen og spurgte: Hvordan ligger det med kuranten får vi stadig 50% for nedtagning? Jo, svarede Max det gør I. Det er godt, sagde Rylander, for der er lige faldet et slimline armatur ned hernede.

Tak skal du have for samtalen.

Søren Thomsen


En tillidsmands fremtidsvisioner

Hop til indholdsfortegnelse

År 2004 - 100 året for Klub 37.

Siden klubbens 75 års i 1979 jubilæum er der sket meget.

Fagbevægelsens mange mærkesager fra 70´erne og 80´erne er i dag realiteter, og vi skal i det følgende kort opsummere de ting, som har haft særlig betydning for os som klub og ansatte hos SIEMENS

1984 - Gennemføres obligatorisk udbyttedeling (UD)

1987 - Bliver alle ansatte funktionærer

1991 - Får vi medindflydelse på ansættelse af overmontører

1995 - Vælges den første medarbejder direktør

1997 - Udpeger klubben ny afdelings leder

1998 - AIS loven revideres og medarbejderne vælger 50% AIS bestyrelsen

1999 - Største overskud i firmaets historie

2000 - SIEMENS frigøres af af moderselskabet i Tyskland

2002 - Dansk El-Forbund forbliver en selvstændig organisation efter dannelse af de store industrikarteller

2003 - SIEMENS landets største installatør, og klub 37 landets største El klub

2004 - SIEMENS i Danmark er med til at opføre det største fusions kraftværk i Europa

Alle disse ændringer er selvfølgelig ikke sket uden sværdslag.

Inden udbyttedeling blev en realitet, gik en lang bevæget debat om ejendomsretten. I dag kan vi se, at de stædige forsøg på at forhindre en spredning, skyldtes manglende overblik hos erhvervs lederne.

For hvad er situationen i dag?

Vi har fuld beskæftigelse, vi har 32 timers arbejdsuge, vi har det største overskud i historien, både vor betalingsbalance og valutabalance er på den positive side.

I firmaet var der også modstand mod tanken om at medarbejderne skulle vælge deres egne ledere, men ud fra devisen om skoen, der trykker, foretog vi forsøget med at lade medarbejderne ( som har skoen på), vælge ledelsen både i afdelinger og direktion.

Allerede 2 år efter havde firmaet det største overskud nogensinde. De advarende ord blev derfor gjort til skamme, og i dag kan vi se, at udviklingen er fortsat i den retning, og at arbejdsstandsninger og strejker hører en fjern fortid til.

Da LO på sin kongres i 2002 vedtog den store struktur om lægning med industrikarteller, forblev DEF et selvstændigt forbund, og i dag har vi over 40.000 medlemmer og tallet er stigende, idet hele elektronikbranchen søger om optagelse, og selv elektro´ing. sammenslutningen - har forhørt sig. DEF har nu mulighed for at blive LO´s nøgleforbund og vi mener at chancen skal gribes.

Som det blev gjort i 1979 skal vi derfor mane til sammenhold fremover.

Til lykke med de 100 år!

Gunnar Ulf Christensen


Præsentation af bestyrelsen

Hop til indholdsfortegnelse

Tillidsmand: Gunnar Ulf Christensen - 39 år
ansat 01.04.1955 som lærling valgt 28.04.1977
Tillidshverv: Fællestillidsmand, bestyrelsesmedlem i DEF-Københavns Afd.

 

Næstformand: Jørn Kampf - 42 år
ansat 04.05.1959 valgt 29.04.1976

Kasserer: Per Rieck - 47 år
ansat 14.05.1948 som lærling valgt 29.10.1970
Tillidshverv: Faglig revisor i DEF-Københavns Afd

Bestyre1sesrnedlem: Bent Henriksen - 42 år
ansat 15.07.1957 valgt 26.04.l979
Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem i Fællesklubben og i hjælpekassen, suppleant i Siemens Kunstforening

Sekretær: Folmer Jørgensen - 33 år
ansat 10.07.1967 valgt 27.04.1977

Revisor: Gøsta Andersson - 49 år
ansat 29.10.1954 valgt 25.03.1971
Tillidshverv: Formand for Siemens hjælpekasse for timelønnede medarbejdere

Sikkerheds repræsentant Erik Thomassen - 35 år
ansat 28.06.1966 konstitueret 27.09.1979

Aktiese1skabsbestyre1sesmedlem: Jørgen Mortensen - 40 år
ansat 25.02.1965 valgt 16.04.1974
Tillidshverv: Formand for Understøttelses- og uddannelsesfonden for timelønnede medarbejdere hos Siemens. Skuemester i DEF