Flemming Henriksens tale ved Klub 37 K&L 110 års jubilæum på Konventum - LO skolen 14. november 2014.

 

Kære Kollegaer og gæster

 

”En kæde smedes led for led.”

”De svages stærke sammenhold er med til at give styrken.”

 

Det var mit citat fra en sang da jeg holdt talen for 10 år siden.

 

For nylig var jeg på LO skolen og i Carsten Bos sang fandt jeg disse linjer.

 

”Vi laver ikke verden om med et slag, Vi laver verden om hver eneste dag.”

 

Jeg syntes disse ord passer godt på vores klub. Vi har fået mange ting igennem. Men vi har ikke fået det på en gang. Vores sammenhold er med til at vi hver dag er en god samarbejdspart med firmaet og vores lokale afdeling.

 

Vi stod fast på vores holdninger og da K&L opkøbte os lagde vi os ikke bare ned på ryggen og blev opslugt af den store klub. Vi har fundet melodien hvor i som medlemmer kan se jer selv. I deltager i klubmøderne og vi har en flot deltagelse på det vi laver. Derfor var vi slet ikke i tvivl da vi så hvordan klubben på Roskildevej var strikket sammen. Tak for det.

 

I er rygraden i vores klub. Ved at turde tage dialogen om der er organisering, dårlige arbejdsforhold eller andre ting der bør vendes, så tør i tave dialogen – og blive ved med det.

 

Når vi afholder sådan et arrangement som dette er der mange vi kan takke.

-          Vi kan starte med os selv i bestyrelsen.

-          Muusfeldts fond for tilskud.

-          Vi kan takke Christian – vores nyeste kollega for at tilslutte sig i vores sammenhold

-          Vi kan takke vores 2 tidligere tillidsfolk som er til stede her i dag.

-          Vi kan takke de pionerer der stiftede klubben

-          Vi har tidligere takket vores 2 æresmedlemmer som også er til stede i dag

-          Ikke mindst kan vi takke os selv som klubmedlemmer som gør det muligt at vi overhoved kan kalde os Danmarks ældste og bedste klub – det praler jeg i hvert fald af.

 

En klub som vores har traditioner og derfor vil jeg gerne benytte denne jubilæumsdag på at takke endnu en person.

En gang foreningsmenneske altid foreningsmenneske – det kan nogle af vores tillidsfolk her i forsamlingen helt sikkert nikke genkendende til. Det er en dyd vi som klubmedlemmer skal sætte pris på og værne om.

Det er nok mere en tilfældighed at hans løbebane blev via fagforeningen, for i hans unge dage startede det hele med drømmen om at blive selvstændig. Det gik også meget godt i starten med en makker og en firmabil kørte der bare derudaf. Det var ikke alt der gik helt efter bogen. Det var ikke så vigtigt om installationerne var lovlige, bare der kom penge i kassen. Det var dog ved at gå galt. For firmabilen – en orange Morris Mascot var jo et kendetegn - på det der skulle have været Assendrup el-service. En tidlig morgen 50 meter fra hans bopæl kunne han og makker Terry ikke mere og de sov brandert ud i bilen. Det var heldigt at det var en vognmand og ikke politiet der kom og vækkede dem kl. 5 om morgenen.

 

Det skulle dog gå i bedre retninger. Da EPN A/S blev en realitet var Kurt Rasmussen og Jens Folmer ikke sene til at få organiseringen på plads. Jens blev tillidsmand for kollegaerne i 1987 og var det helt frem til sammenlægningen med Klub 37, 16 år efter.

Jens var medarbejdervalgt i EPN og gennem sit TR arbejde fik han udrettet mange ting. Han fik mange skæve blikke da han lavede en fireårig lønaftale der gav 5 kr. hvert år. Det viste sig at være en god aftale da vi andre ikke kunne følge med de sidste år.

 

I forbindelse med fælleskluben i Siemensgruppen blev der afholdt møde i middelfart. Der blev aftalt at klubberne skulle gå hjem og opkræve kontingent til fællesklubben. Hvordan Jens klarede den ved jeg ikke, men han har altid været snu. Han fik forklaret direktør Niels Bo at han skulle betale til den fællesklub – det gjorde han så. Det var et lille ørebeløb pr. medarbejder pr. time. Der var bare lige det ved det at det var alle medarbejdere der talte med – også funktionærer. I øvrigt var der ved at opstå ballade på det møde i middelfart – for Søren ville smide hele posen med brændeknuder i pejsen, men den gik ikke for Jens skulle bruge posen til kartofler – der er altid noget han kan bruge.

 

Jens var en af de bærende kræfter i forbindelse med sammenlægning af klub EPN og Klub 37 der gjorde at vi hurtigt blev én klub. Siden har Jens deltaget i klubbestyrelsen og været min medforhandler til lønforhandlingerne. Jeg var skurken og Jens kunne glatte ud med et bolche.

 

Havenissen eller bondemanden – begge ting passer jo fint. Jeg overtog engang en bil som Jens havde haft – jeg var lidt i tvivl om det var en elektriker bil eller Grisehandler Larsens bil fra Matador. Der var hø og halmstrå overalt. Når Jens ikke kørte med grise eller æg så havde hans sit tillidsmandskontor i bilen og kunne agerer derfra.

 

Jens vil du komme herop.

 

Som sagt holder vi på traditioner og vi har i klubben tidligere udnævnt 4 æresmedlemmer. Nu vil vi så udnævne nr. 5

 

Vi har igen i dag vist at vi kan lave et godt arrangement sammen derfor vil jeg afslutningsvis vil godt ønske jer alle tillykke med de 110 år.